En lang række af
skovløbere og jægere

Karl Mitterhauser egner sig nok ikke til et kontorjob. I stedet blev han heldigvis skovløber og jæger. Eftersom Mitterhauser-familien har passet på skoven og dyrene i 12 generationer, ville alt andet nærmest have været helt utænkeligt. Blandt familieanekdoterne er også fortællinger om berømte kronvildtjagter med den østrigske kejser Franz-Josef. Karl Mitterhauser fulgte familietraditionen og har været passioneret skovløber og jæger i mere end 30 år.
NU SOM 50-ÅRIG ER JEG GODT TILFREDS MED DET HELE. JEG KAN GODT LIDE MIT ARBEJDE, SOM JEG SÆTTER STOR PRIS PÅ.
KARL MITTERHAUSER

KARL MITTERHAUSERS TERRITORIUM

Karl Mitterhausers territorium omfatter ca. 8500 hektar i det vestlige Østrig. Det går fra bunden af ZillertaI-dalen helt op til 3000 m over havets overflade. Men, som han joker, så passer de vilde dyr på bjergtinderne alligevel. Der plejede at være seks skovløbere og en skovridder, men nu er Karl Mitterhauser næsten alene om at passe skoven og de vilde dyr. Og alligevel ikke helt, for hans hund Bessy, en alpin dachsbracke, hjælper sin herre alt det, hun kan.
ALT I ALT SER JEG EFTER CA. 8500 HEKTAR. HERAF ER DE 4500 SKOV, RESTEN ER BJERGE OG ALPINE GRÆSGANGE.
KARL MITTERHAUSER

DEN DAGLIGE SKOVNING

Skovløberen og jægeren nyder at arbejde i og med naturen. Men vi er også nødt til at tjene penge, som han siger, så vi skover hver eneste dag. Alle har en bolig, og alle har brug for møbler, forklarer Karl Mitterhauser. Han fører tilsyn med skovfældningen og transporten af træerne til savværkerne samt rydder op i skoven ved at fjerne grene og væltede træer. Ellers får barkbillen bare frit spil, siger Karl Mitterhauser, og så har vi først et problem.
EFTER MIN MENING SKAL MAN VIRKELIG OVERVEJE DET GRUNDIGT, FØR MAN BLIVER SKOVLØBER ELLER LIGNENDE. MAN FÅR ANSVAR FOR NOGET UTROLIGT VIGTIGT – VORES NATUR.
KARL MITTERHAUSER
GATOR SPECIFIKATIONER
EFFEKTIVT SPIL

JÆGEREN OG DYRELIVET

Det er også en del af Karl Mitterhausers job at være jæger. Om sommeren holder han øje med dyrebestanden, og når sneen kommer, sørger han for, at dyrene får foder. I gamle dage fortrak kronvildtet og hjortene til varmere egne om vinteren. I dag har turisme og trafik ødelagt vekslerne i bjergene, så dyrene i stedet er nødt til at blive i det kolde vestlige område. Dyrene ville sulte ihjel, når der er to meter dyb sne, forklarer skovløberen og jægeren. Det er derfor, vi giver dem hø om vinteren.
GATOR SPECIFIKATIONER
FULDT OPLUKKELIG FORRUDE
JOBBET ER MEGET VARIERET OG SKIFTER KONSTANT.
KARL MITTERHAUSER

EN PROFESSION UNDER FORANDRING

I Karl Mitterhausers område skoves der træer, der drives landbrug, der passes alpine græsgange, og der ses efter de vilde dyr. Men Østrigs Zillertal er også turisme, skiløjper og fritidstilbud. Ifølge skovløberen og jægeren er man altid nødt til at finde den gyldne middelvej for de forskellige interessegrupper. Det er en del af jobbet nu til dags, og det samme er det at holde trit med ny teknologi. Jobbet ændrer sig løbende, fortæller Karl Mitterhauser, man er nødt til at holde takt med tiden.
VI TAGER OFTE SKOLEKLASSER OG BØRN MED IND I SKOVEN. JEG KAN GODT LIDE AT GØRE DE UNGE MERE OPMÆRKSOM PÅ NATUREN OG DERES OMGIVELSER. DE ER VORES FREMTID.
KARL MITTERHAUSER

TILPLANTNING FOR
KOMMENDE GENERATIONER

Det, som Karl Mitterhauser holder mest af ved sit job, er at plante træer: gran, lærk, pinje og fyr på nogle af de lavereliggende arealer – når de voksne træer er skovet. Det at lægge grunden for de næste 150 år kan være temmelig ærefrygtindgydende, indrømmer skovløberen og jægeren. Og hvem ved? Hvis familietraditionen fortsætter, så vil det måske være hans oldebørn, der en dag kommer til at skove de træer, han har plantet i dag.