TO SÆSONER

Hvert år, når det bliver koldt i Zillertal i Østrig, og den første sne dækker Alpernes takkede bjerge, lukker Gerald og hans søn Hans-Jörg deres hytte for vinteren på Stackerlalm. Derefter driver de deres kvæg ned til dalen igen fra det 1850 m høje Alm og overlader græsgangene til gemserne. Men lige så snart sneen er smeltet, kommer de tilbage igen. Sådan er det, siger Gerald Hotter, det er sådan, vi gør hvert eneste år.
KVÆGET KAN KOMME NED I BEGYNDELSEN AF OKTOBER, OG SÅ BLIVER VI DER HELE VINTEREN. SÅ SNART SNEEN SMELTER, TAGER VI DEROP IGEN. DET ER SÅDAN, VI GØR HVERT ENESTE ÅR.
GERALD HOTTER

DEN TRADITIONELLE MÅDE

Græsgangene og hytten har været i familiens eje i århundreder. Det er en tradition her, at når der skal produceres foder om sommeren, er Hotter-familien at finde på Alm med deres kvæg. Den mælk, vi får på det tidspunkt, er den fedeste i hele året, fortæller Gerald. Den indeholder flest næringsstoffer og er mest fedtholdig, fordi køerne kun æder det gode græs. Og på de 120 hektar græsgange er der rigeligt af det til Hotter-familiens 30 malkekøer og 9 kalve.
VI MALKER KL. 5.00, LUKKER KØERNE UD, MUGER UD I SKURET OG SENDER MÆLKEN NED MED SVÆVEBANEN. OM EFTERMIDDAGEN KOMMER DE IND I SKURET IGEN, OG SÅ MALKER VI DEM IGEN. DE BLIVER INDE OM NATTEN, OG NÆSTE DAG STARTER DET HELE FORFRA.
HANS-JÖRG HOTTER

HJÆLPSOMME MASKINER

Det var tidligere et hårdt liv heroppe på Alm. Der var ingen stier eller veje, og ens ryg skulle holde til det hele, mindes Hans-Jörg bedstefaderen fortælle. Møget blev transporteret væk i kurve, græsset blev slået med le, og høet blev samlet i baller, som blev båret hen til skuret på hovedet. I dag muges der ud med én maskine, og høet køres væk med en anden. Det har gjort livet meget nemmere.
I GAMLE DAGE VAR HER INGEN VEJ, INGENTING. MAN BAR ALT PÅ RYGGEN, OG MAN GIK RUNDT. FYSISK VAR DET HÅRDT ARBEJDE.
GERALD HOTTER

VEJEN HAR ÆNDRET ALT

Vejen op ad Alm blev anlagt for 12 år siden og har betydet lige så meget for landbruget som maskinerne. Før var man nødt til at transportere alt op med en primitiv svævebane, og kvæget blev drevet op ad en sti, der var noget af en udfordring. I dag er alt meget nemmere at gå til. Hvis et dyr kommer ud for et uheld og brækker et ben, fortæller Hans-Jörg, kan man nu få det ned i dalen når som helst. Man er ikke nødt til at slagte det på stedet – nu er der et alternativ.
I DAG ER TEKNOLOGIEN MEGET, MEGET AVANCERET. DET ER EN KÆMPE FORDEL OG ER MED TIL, AT DET ER MEGET BEDRE AT DRIVE LANDBRUG PÅ ALM.
Gerald Hotter

BACON TIL TRÆTTE VANDRERE

Nu om dage er de eneste, der kommer herop til fods fra dalen, vandrerne. Det tager dem ca. 2,5 time. Ved Stackerlalm nyder de en pause, mens de indtager en anretning bestående af bacon, ost, smør og brød, som serveres af deres alpine vært Gerald. Hotter-familien holder hvert år fire svin, som giver bacon og kød, og Geralds kone laver også selv Zirbenschnaps, en ravfarvet lokal specialitet. Gerald fortæller, at flere og flere igen er ved at få øjnene op for autentiske naturprodukter og alene af den grund aflægger besøg på Alm.
DET HER ER VORES HJEM. VI ELSKER VORES DAL.
GERALD HOTTER

SÅ HØJT HAN KAN

Familien nyder at leve i pagt med naturen. Hans-Jörg synes, at byer er spændende, men han kunne ikke forestille sig at bo der selv. Han siger, at han, mens han drikker sin morgenkaffe, har brug for bjergene og det udsyn, man har her oppefra. Om morgenen i november, når naturen er ved at gå i dvale, kører han tit så højt op, han kan, og ser ud over landskabet i sin kikkert. Det er Hans-Jörgs måde at slappe af på.
DET ER GODT, NÅR ALT GÅR GLAT. INGEN UHELD, INGEN DYR, DER FALDER NED ... DET ER ALTID MEGET VIGTIGT.
Hans-Jörg Hotter

FORÅRET VENDER TILBAGE

Nu er det snart ved at være på tide at tage ned i dalen igen. Gerald fortæller, at man altid er glad for at komme ned igen, når efteråret kommer. Men når det så bliver forår, vender Hotter-familien tilbage til deres græsgange igen. Når sneen lige så stille trækker sig tilbage i maj, driver de deres kvæg op ad vejen igen. Først til Aste, deres græsgang i Alperne i 1400 m højde, derefter helt op til 1850 m over havets overflade – hjem til Stackerlalm.